Session 4/10

Side 6/7: At støtte barnets evne til at indgå i hverdagens samspil i plejefamilien – at forstå roller og grænser

At støtte barnets evne til at indgå i hverdagens samspil i plejefamilien

– at forstå roller og grænser

Enhver familie har sine egne regler for samspil og sine egne regler for, hvordan man overholder grænserne mellem familiens medlemmer. Dem taler man sjældent om, for ”sådan er det jo bare hos os”. Men med et barn, der måske ikke har oplevet grænser før, eller kommer fra en anden opdragelseskultur, bliver plejeforældre nødt til at sætte ord på reglerne, og vise dem i praksis. Og reglerne må ændres og forklares. F.eks. kan familiens egne børn ofte synes, at man behandler plejebarnet anderledes, eller de bliver provokerede af, at barnet måske ikke forstår samspillet, går ind på andres værelser, eller reagerer voldsomt følelsesmæssigt. Derfor tager det meget lang tid at komme til at føle sig som medlem af familien – det gør man først rigtigt, når man har forstået og øvet sig gennem daglige samspil i lang tid.

Mange plejebørn har svært ved at fornemme sociale grænser. Derfor kan det være en god ide i fællesskab at udforme et regelsæt, især hvis I selv har hjemmeboende børn.

Skab et fælles regelsæt for husholdningen

Afhold et møde i plejefamilien, hvor I finder ud af, hvordan man respekterer hinandens fysiske og mentale rum. Her er det vigtigt at lytte til børnenes (både plejebørn og egne børn) forslag, og især hjælpe dem med at formulere et fælles regelsæt. Kan man gå ind på andres værelser eller dele legetøj? Skal man banke på døren til hinandens værelser, før man går ind? Skal man rydde op efter sig i de fælles arealer i huset, hvordan gør man det? Må man rode på sit eget værelse, men ikke udenfor døren? Mødet kan være et fast ugentligt punkt, så alle føler sig hørt, og uenigheder er afklaret.

En plejemor hjalp f.eks. sit plejebarn ved at sætte en mærkat på de døre i huset hvor ”man skal banke på først og vente på svaret eller spørge”
(det var kun dørene til hendes egne børns værelser).

Eksempel

En plejemor oplevede udfordringer med hendes to plejedøtre på 12 og 13 især i forhold til daglige opgaver i hjemmet. Plejedøtrene udfordrede hendes autoritet og ville selv bestemme over deres tid. I stedet for at diktere, hvilke opgaver der skulle løses hvornår, og hvilke regler de skulle holde sig til, gav plejemoren de to piger til opgave at designe en plan til alle i husholdningen, der omfattede alle opgaver. Pigerne udviklede en gennemtænkt opgavefordeling, som de stolte præsenterede til resten af husholdningen. Planen blev hængt op på køleskabet, så alle kunne følge med, og se hvem der havde ansvar for hvilke opgaver og hvornår.

AT SKABE FORSTÅELSE FOR HINANDEN I HVERDAGEN

Med et omsorgssvigtet barn eller ung kan hverdagen opleves meget konfliktfyldt. På længere sigt kan familien komme til at fungere bedre, fordi man hele tiden er nødt til at tage stilling til sine grundlæggende værdier, sin tålmodighed, og blive mere bevidst om sin måde at sætte grænser på. På denne måde er det vigtigt at skabe forståelse for hinanden og hinandens baggrund i en plejefamilie.

Læs eksemplet til højre. 

Dette eksempel tydeliggør, hvor vigtigt det er at skabe forståelse for hinandens fysiske og mentale rum og ikke mindst behov. Når man har et eller flere børn i pleje, kan det være afgørende for de andre børn (både egne børn og plejebørn) at få en forståelse for, hvorfor det nye barn reagerer anderledes på ting, end man selv gør. Børn med tilknytningsforstyrrelser kan godt være flere år om at lære sociale grænser. Tal derfor med de andre børn i huset om, hvordan I kan respektere hinanden uden at udstille nogen som ”gode” eller ”dårlige” børn.


Eksempel

En plejemor med 3 plejebørn og 2 hjemmeboende børn oplevede store konflikter i børnegruppen. Børnene skændtes meget, og der skulle ingenting til før, der opstod verbale og til tider fysiske konflikter. En dag tager plejemoren den ældste plejedatter Marie til side til en fortrolig snak. Hun har meget svært ved at komme igennem til Marie, som inden for de sidste måneder har lukket sig mere og mere inde i sig selv. Plejemoren bruger mentalisering for at finde ud af, at mange konflikter opstår, fordi Marie ikke forstår hvorfor hendes plejebror Malik altid begynder at slå ud efter folk. Plejemoren forklarer Marie, at Malik har oplevet massivt omsorgssvigtet i sine første leveår, og at han derfor hat svært ved at fornemme sociale grænser. Marie kan nu bedre forstå Maliks adfærd og er blevet rigtig god til at formidle, når Malik føler sig presset og er udadreagerende.

Vi snakker meget sammen om hvordan vi har det. Det kan være svært at snakke om følelser, men det er vigtigt. Jeg syntes det kan være svært at starte sådan en samtale så jeg prøver at sige til dem ’kom nu sætter vi os lige ned’ eller ’vi skal lige snakke sammen’. Og så snakker vi.”

– Plejemor til teenager på 15 år