Session 5/10
Side 4/7 At hjælpe spædbørn og småbørn med at overvinde tabAt hjælpe spædbørn og småbørn med at overvinde tab: at mindske voldsomheden i adskillelsesreaktionerne
Målet med jeres arbejde er ikke, at barnet skal være glad hele tiden. Hvis I gradvist kan formindske voldsomheden i barnets reaktioner på adskillelsen, har I hjulpet barnet til at reagere normalt. Fuldstændig tilbagetrækning er ikke hensigtsmæssigt, men at være lidt genert og følsom er normalt – den eneste forskel er, hvor voldsom reaktionen er. Det er ikke normalt, at barnet går i en tilstand af ekstrem panik, når I forlader lokalet, men det er helt normalt, at det somme tider græder eller bliver lidt skuffet, når I forlader det.
Her er nogle forslag, I kan bruge. Hvad der hjælper, afhænger meget af det enkelte forhold mellem plejeforælderen og det pågældende lille barn. Så I skal ikke forsøge at gøre “det rigtige”. Prøv at være følsom, kombiner løsningerne på jeres egen måde og tag noter hver dag om, hvordan barnet reagerer på jeres indsats.
AKTIVITETSFORSLAG
- Øv de fem dimensioner af ”tryghedsskabende omsorgsgiveradfærd”. Det er svært at arbejde med et meget tilbagetrukket eller et konstant omklamrende barn uden at blive påvirket negativt. Du bør tale jævnligt med andre (ægtefælle, venner) om, hvordan du har det med det for at holde dig selv åben for kontakt, når du har den vanskelige opgave med et barn der ikke reagerer normalt.
- Brug tæt fysisk kontakt til at give en tryg base: Det kan være baby-massage, eller at bære småbarnet ofte. Tæt fysisk kontakt stimulerer tilknytningssystemets normale funktioner. Vær meget tålmodig for det kan tage måneder eller år, før barnet viser mere normal tilknytningsadfærd såsom at nyde at blive krammet, kysset, sidde på skødet eller blive nusset.
- Vær meget bevidste om at være udtryksfulde følelsesmæssigt – og endda gerne overdrive jeres mimik og stemme, når i er i kontakt med spædbarnet eller småbarnet.
- Vis barnet at I er til stede og forvent, at det har et større behov for tryghed og jeres tilstedeværelse i længere tid, end børn normalt har.
- Leg ofte gemmeleg eller titte-bøh med det lille barn. Denne form for leg vil hjælpe barnet med at håndtere adskillelse som noget glædesfyldt og sjovt. Aktiviteten hjælper også børnene med at danne en forestilling om jer som altid er til stede. Det hjælper barnet til at blive mindre afhængig af jeres fysiske tilstedeværelse. I kan også skjule genstande og lade de små børn lede efter dem – det hjælper også børnene til at forstå, at mennesker og ting stadig er der og giver tryghed, selvom man ikke umiddelbart kan se dem eller høre dem.
- Afhængig af barnets modenhed og forståelsesniveau: I stedet for bare at forlade barnets værelse ved sengetid, kan I lege denne leg: Børnene skal selv “sende jer væk” fra soveværelset og kalde jer tilbage, hvis de bliver bange. På den måde kan de opleve en følelse af at kontrollere adskillelsen i stedet for bare at føle sig forladte af jer. I kan rose dem for at være modige nok til at sende jer “væk fra soveværelset” i endnu længere tid. I kan binde en snor til jeres tøj, så børnene kan trække jer tilbage til sengen. Det er en sjov leg!
Når I har besluttet, hvordan I vil forsøge at kombinere de ovennævnte metoder, kan I skrive dem ned og også notere, hvad hvert enkelt barn reagerer mest positivt på.
HVAD KAN VI FORVENTE, NÅR BØRN BLIVER ANBRAGT HOS OS, FØR DE ER 3 ÅR?
Børn der bliver anbragt, før de er tre år har en tendens til at være fleksible i deres tilknytning. De fleste spædbørn vil være i stand til at knytte sig til plejeforældrene lige så meget, som børn ellers gør til deres egne forældre. De har også en tendens til mere at komme til at ligne deres nye omsorgsgiver i personlighed og social udvikling end børn, der bliver anbragt i en ældre alder.
Men man må give babyer og små børn lang tid at komme over tabet af de biologiske forældre, før de kan begynde at knytte bånd til jer som omsorgsgivere. Fysisk kontakt er den bedste trøst.