Select Page

Session 5/10

Side 6/7 At hjælpe børn og unge med at overvinde tab

At hjælpe børn og unge med at overvinde tab

AT SKABE ET RUM FOR ÅBNE SAMTALER OM VOKSNE OG BØRNS ERFARINGER MED TAB

Forskning i adskillelsesreaktioner viser tydeligt betydningen af en åben dialog med plejeforældre. Hver gang et barn taler om eller lytter til oplevelser af adskillelse, forbedres dets følelser og tanker om, hvad det har oplevet. Følelserne af tab bliver mindre og mindre intense for hver gang, og erindringerne og forståelsen bliver bedre organiseret. Indtil barnet i tidens løb når samme tryghed som andre børn og kan føle en naturlig sorg, som ikke forstyrrer dets sindstilstand og trang til at lege, udforske og lære. Formålet med jeres arbejde er ikke at tage al sorg væk, men at hjælpe barnet til at have mindre intense og kaotiske følelser.
Forskning viser også, at hvis omsorgsgivere benægter, ignorerer eller forsøger at bagatellisere tidligere tab, vil børnene ikke forbedre deres håndtering af deres egne reaktioner, og det kan være ødelæggende for deres videre personlighedsudvikling.

For eksempel: tidligere når børn blev adopteret eller anbragt, var det skamfuldt og imod de sociale normer. Det bevirkede, at børn følte sig mindreværdige, og de blev ofte chokerede, når de var gamle nok til at forstå, at de ”ikke har lov til at være den, de er.” Resultatet var, at mange børn blev alvorligt traumatiserede og fik meget svære liv. Følgende udtalelse fra interviews med tidligere adopterede og anbragte børn er almindelig: “Ingen talte nogensinde til mig om, hvad der var vigtigst – at jeg havde mistet mine forældreså jeg blev ved med at føle sorg og skam” .

Så jeres opgave er at arbejde på at skabe et rum og fortællinger, hvor barnet føler sig fri til samtaler om, hvad det har oplevet i fortiden. Det kan ske gennem en række aktiviteter.

Det er en god ide at beslutte, hvordan og hvornår I vil snakke med barnet eller måske alle børn i familien om tab, og hvordan man kommer over dem . Det kan gøres i daglige hyggestunder – om eftermiddagen eller efter aftensmaden.

Vær tålmodige – hver gang et barn når en ny fase af modenhed og udvikling efterhånden som det bliver ældre, kan det have brug for at tale om sine tab igen og finde nye perspektiver.

Se denne video med to tidligere anbragte fortælle om skyldfølelse og åben dialog om tab

ANERKEND OG VENT PÅ BARNETS REAKTION

Når I fortæller historier fra jeres eget liv, har I skabt et rum, hvor der kan tales åbent om tab. Bare lyt og lad børnene tale frit, hvis de har lyst til det – nogle børn reagerer måske ikke lige i situationen; det kan tage et stykke tid, før barnet vender tilbage til, hvad du sagde. Hvis et barn begynder at tale, kan I bare lytte med interesse og rose barnet for, hvad det tænker eller føler.

Måske er det alt, hvad I behøver at gøre i den første lange tid: I hjælper børnene med at hele sårene blot ved at tale åbent om tab og vise, at I er villige til at dele og lytte.

I kan også beskrive jeres plejefamilie på denne måde:

I vores familie ved vi alt om at miste forældre, og hvordan børn reagerer naturligt på det. De reagerer ofte ved at trække sig tilbage, ved at “nedfryse deres sjæl” og sige, at de er ligeglade med det hele. Meget ofte føler de, at de er uden værdi. Alle disse reaktioner er meget naturlige og sunde, men svære at forstå for andre. Men her i familien ved vi en masse om, hvordan man kan hjælpe børn med at komme over det, de har oplevet, før de kom her. Det hjælper børnene at tale om det, de får venner og har det sjovt i skolen igen. Vi er alle sammen eksperter i, hvad det betyder at miste, og hvordan man kommer over det og bliver stærk, som vores folk altid har været. Det kan tage lang tid, men det bringer dig tilbage til livet og til at have det sjov. Måske tror du ikke på det lige nu, men her har vi set mange børn begynde at leve igen og nyde livet.“

AT FÅ BARNET TIL AT FORSTÅ SINE EGNE REAKTIONER SOM NORMALE

Find ud af, hvilke af de forsvar mod følelsen af at være værdiløs, I oftest ser hos jeres børn og unge. Vælg et tidspunkt hvor både I og børnene har det godt og I har tid.

  • Fortæl så barnet eller den unge, at I gerne vil snakke med dem om, hvordan børn reagerer, når de mister kontakten med vigtige personer (mor, far, søskende eller kæledyr, de har været knyttet til).
  • Beskriv de reaktioner, I har set hos børnene og fortæl dem, at dette er, hvad mange børn gør, når de har mistet en vigtig person. For eksempel:
    Sommetider har børn mistet nogen, de elskede, og de er bange for at miste nogen igen. Så nægter de at tale med andre, og de bliver på deres værelse hele dagen. Sådan gør mange børn, og jeg synes faktisk, det er meget fornuftigt – for hvis de bliver på deres værelse helt alene og ikke bliver venner med nogen, kan de ikke blive afvist igen. Det kan man da sagtens forstå!

I kan også vælge at fortælle børnene en historie om et tab eller en adskillelse fra jeres egen barndom:

Da jeg var på din alder havde min mor og far altid meget travlt, og jeg var ofte overladt til mig selv. Når jeg forsøgte at blive venner med andre børn, afviste de mig tit og mobbede mig. Så besluttede jeg at blive siddende på mit værelse hele dagen – jeg ville ikke have kontakt med andre, for jeg var sikker på, at de ikke kunne lide mig eller ville afvise mig. Da jeg voksede op, fandt jeg ud af, at en masse børn gør sådan, og jeg tror, det er klogt – så er man beskyttet mod at blive afvist igen“.

  • I kan læse eller digte en godnathistorie for børnene om et forladt barn – f.eks. Oliver Twist (eller en anden person fra en roman, som barnet kan identificere sig med). Undervejs kan I spørge barnet, om det kan genkende, hvad personen føler og tænker. Er der historier i grønlandske fortællinger, der handler om et barn eller en ung, der bliver forladt, men klarer sig alligevel?
  • I kan bruge dukker, tegninger, lave teaterstykker, eller forme lerfigurer i jeres leg med barnet. Find på historier, hvor barnet er udsat for afvisning eller tab af forældre og finder måder at håndtere situationen på.
  • Med ældre børn eller teenagere: I kan give dem en mobiltelefon (eller et kamera med video-funktion), og hjælpe dem med at lave en lille film eller et interview om, hvordan de reagerede på at miste forældre eller andre, og hvordan de alligevel fik et godt liv. Man kan også hjælpe de unge med at finde andre unge og kommunikere med dem på f.eks. på Facebook eller andre medier.
  • Hvis I har god kontakt med børnenes lærer i skolen: bed læreren om at lave en temadag eller temauge om “At miste nogen eller noget, du elsker.” Med hjælp fra læreren, kan alle børn give eksempler på at miste, for eksempel en bedsteforælder eller en anden person eller en ting, ved hjælp af tegninger, teater, osv. I kan så diskutere med læreren, hvordan man kan hjælpe barnet med at fortælle om at miste nogen.

Skriv ned hvornår og hvordan I bedst kan bruge disse metoder eller jeres egne erfaringer fra barndommen – inspireret af denne session.

DEMONSTRER FORDELE OG ULEMPER I BARNETS TAB-STRATEGIER

Når I er sikre på, at børnene eller de unge føler, at I lytter tålmodige til dem og forstår deres reaktioner, kan I starte en dialog om fordele og ulemper ved barnets strategi.

 For eksempel:

Fordi jeg som barn sad på mit værelse hele dagen og tegnede, var jeg faktisk god til at tegne og male, da jeg blev voksen. Det var den gode side af det. Men jeg var også meget, meget ensom, fordi jeg ikke turde gå ud og blive venner med andre. Hver gang jeg tænkte over det, stoppede jeg, lige før jeg skulle til at åbne døren, fordi jeg var bange for at blive afvist eller gjort til grin. Så den dårlige side var, at jeg ingen havde at lege med. Jeg spurgte heller aldrig nogen i skolen, om vi skulle være venner – kender du den følelse?

På den måde viser I på en blid måde barnet, at dets strategi i virkeligheden fjerner frygten i øjeblikket, men i det lange løb gør det også barnet ensomt. I kan derefter tale om, hvordan børn kan være bange for at blive afvist igen eller miste nogen, de kan lide.

FORESLÅ ALTERNATIVE MÅDER

Det næste skridt er at få barnet til at tænke på andre måder til at håndtere frygten for endnu et tab eller en ny afvisning.

For eksempel:

En dag forstod jeg, at jeg ville blive ensom for evigt, hvis jeg blev siddende alene på mit værelse, eller blev ved med at skælde andre ud. Jeg var meget bange for, at de andre ville sige nej, hvis jeg spurgte dem, om vi skulle være venner. Men min tante fortalte mig, at hvis man vil have venner, får man måske otte ”nej’er” og kun to ”ja’er”, men disse to gange” ja” kan blive ens bedste venner. Min tante fortalte mig, at der ikke er noget galt i at blive passet af andre, og at der ikke er nogen grund til at skamme sig over det. Faktisk er der millioner af børn i hele verden, der vokser op uden deres forældre. Så begyndte jeg at invitere klassekammerater hjem at lege efter skole og min tante hjalp mig med at tale med dem. De fleste af dem sagde nej, men en af dem sagde ja, og vi var de bedste venner i årevis. Måske vil du også være stærk nok til at overvinde din frygt og begynde at spørge andre en dag , om i skal være venner .

Eller:

Når man føler sig alene, bliver man meget vred, man begynder at skændes med andre, og så føler man sig endnu mere trist og ubrugelig. Måske kan du prøve at sige, at du er ensom, næste gang du er vred?