Session 4/10

Side 5/7: At få dagligdagen i hjemmet til at fungere rytmisk og roligt

At få dagligdagen i hjemmet til at fungere rytmisk og roligt

Børn, der er anbragt udenfor hjemmet, oplever ikke kun adskillelse fra forældrene. De oplever ofte en serie af adskillelser fra forskellige nye omsorgsgivere og anbringelsessteder. De kan også opleve mange konflikter mellem omsorgsgivere, f.eks. stridigheder om forældreretten, eller uenigheder mellem plejefamilie og forældre. Der kan opstå mange konflikter i det daglige samvær i plejefamilien. Børn kan have boet i institutioner, hvor de konstant har mødt nye omsorgsgivere tre gange om dagen og ansatte, der nogle dage arbejder med én gruppe af børn og andre dage med en anden gruppe. De kan have været anbragt flere gange. Når børn mangler en tryg langvarig base med voksne omsorgsgivere, vil de reagere med at udvikle usikker tilknytningsadfærd. Senere i livet kan de udvikle utilstrækkelig social adfærd i almindelighed, så som aggressive eller kortvarige, overfladiske relationer, uden sans for tilknytning eller social ansvarlighed.

På baggrund af dette kræver det mange overvejelser og planlægning i plejefamilien at få hverdagens relationer til at fungere, for at få barnet til at føle at det hører til, og at det føler sig forbundet med og værdsat af andre. Der ligger ofte et stort stykke arbejde forud, før man har fået roller og grænser på plads, så hverdagen fungerer – næsten som i en almindelig familie.

Familien består af forældrene Julie og Peter, deres børn Nuka og Kristian og plejebørnene Ivalu og Isabella. Alle i familien har travlt og forældrene syntes, det er svært at finde tid til at være sammen som familie. Julie beslutter derfor, at familien skal holde husmøde en gang om måneden, hvor der er plads til at snakke om svære ting, men også gode oplevelser. Alle skriver forud for husmødet ned, hvad de har af udfordringer, og hvilke ændringer de har brug for i familielivet. Julie skælder ikke nogen af børnene ud, når de kritiserer hende eller nogen af hendes regler. Hun tvinger heller ikke børnene til at sige noget, hvis de ikke har lyst. Dette har skabt en stor ro hos både hendes egne børn og plejebørnene, da de har fået et frirum til at ytre deres tanker og bekymringer, uden fordomme eller straf.

HVAD ER PLEJEFORÆLDRES OPGAVE I HJEMMET?

I studier af unge mennesker, der er opvokset i institutioner og/eller plejefamilier, beskriver mange en generel følelse af lavt selvværd og afvisning, en følelse af hjemløshed og en oplevelse af, at ingen i systemet har talt med dem under anbringelsen om det, der virkelig har betydet noget: deres længsel efter at høre til i en familie, og tabet af forældrene eller andre vigtige omsorgsgivere. Tidligere anbragte har dårligere helbred, lavere uddannelse og er mere kriminelle end børn med samme vilkår, der ikke har været anbragt. Det kan forebygges gennem arbejdet i plejefamilien.

Anbragte børn, der har klaret sig godt som voksne, beskriver alle fire karakteristika ved deres barndoms omsorgsgivere:

En bestemt omsorgsgiver havde vist interesse for deres liv og tilladt dem at knytte sig til dem. De fik tid til at udvikle sig langsomt.
De oplevede respekt for, hvem de var og oplevede at have et ”personligt rum”
De var vokset op i en plejefamilie med en stærk social identitet.
Familien havde et godt netværk i lokalmiljøet.

”Det er vigtigt at give børnene struktur for hverdagen. Børnene har brug for at have en plan for dagen. Vi har et skema for huslige pligter som at vaske op, støvsuge, gøre rent på værelset osv. Jeg giver de store børn ekstra lommepenge, når de hjælper med større opgaver som f.eks. at skovle sne. Det nytter ikke noget at tvinge dem, de skal have en belønning. Det er vigtigt for mig, at børnene for ros eller skulderklap, når de har gjort noget godt.”

– Plejemor til tre børn på 6, 12 og 15 år.

”Det var først efter jeg flyttede ind hos min plejemor som 13 årig, at jeg lærte ting som at vaske tøj, vaske gulv, lave mad og tømme opvask. Det er jeg rigtig glad for.”

– Plejebarn, 15 år.

Forrige

Næste