Session 4/10
Side 7/7: Arbejdsplan: Ting vi vil gøre inden næste sessionArbejdsplan: Ting vi vil gøre inden næste session
Overvej hvordan I vil arbejde med jeres daglige praktiske opgaver. Hvordan kan I skabe samspil og samtale med børnene, mens I tager dem med i de praktiske opgaver i hjemmet?
Overvej hvordan I kan udføre relationsarbejdet ved at organisere de daglige aktiviteter på en ny måde:
“Måske burde jeg opdele mit arbejde, så jeg har travlt noget af tiden, hvor jeg ikke er så tilgængelig – og så er der andre perioder i løbet af dagen, hvor jeg viser barnet, at jeg er meget tilgængelig og er parat til at give det opmærksomhed. Så ved både jeg og barnet, hvornår jeg er optaget af voksne ting, og hvornår jeg er helt og fuldt til rådighed for det.
I videoen kan I se en omsorgsgiver kombinere relations- og opgaveorientering.
Her er nogle forslag til, hvad I kan foretage jer indtil næste session:
(brug gerne jeres egne ideer og tanker fra det, vi har talt om i dag)
I så videoerne med en omsorgsgiver, der ikke laver samspil med barnet mens hun skifter ble, og en omsorgsgiver, der hele tiden talte med barnet, mens hun skiftede det, så det lærer at indgå i samspil.
Hvordan kan I tale med barnet, samtidig med at I får det til at deltage i de praktiske opgaver i hjemmet. Prøv at finde et eksempel på, hvad I vil gøre og hvornår?
I så videoen med moderen, der først viser sine følelser tydeligt og er optaget af at svare barnet, og bagefter ikke skifter udtryk.
Hvordan kan I vise positive følelser tydeligt med jeres stemme og mimik, og skabe en rytme i samspillet? Prøv at finde et eksempel på, hvad I kan gøre hjemme?
Hvordan reagerer jeres plejebarn, når I prøver at lære ham/hende at deltage i opgaver og pligter? Prøv at overveje, hvordan I kan være rolige og tålmodige for at gøre barnet trygt nok til at prøve igen. Eller holde fast i et krav, hvis barnet prøver at afvise at deltage?
Har I andre ideer til, hvad I vil gøre hjemme, så skriv dem. Så taler vi om, hvordan det gik næste gang. Der skal tit mange forsøg til før det lykkes.