Session 10/13

Børn, der er anbragt udenfor hjemmet, oplever ikke kun adskillelse fra forældrene. De oplever ofte en serie af adskillelser fra forskellige nye omsorgsgivere og anbringelsessteder. De kan også opleve mange konflikter mellem omsorgsgivere, f.eks. stridigheder om forældreretten eller uenigheder mellem institution og forældre. De kan bo i institutioner, hvor de konstant møder nye omsorgsgivere og ansatte, der nogle dage arbejder med en gruppe af børn og andre dage med en anden gruppe. Derudover kan de have oplevet mange voksenskift som konsekvens af flere anbringelser.

Når børn mangler en tryg langvarig base med voksne omsorgsgivere vil de reagere med at udvikle utryg tilknytningsadfærd (som beskrevet i session 5: undvigende, ambivalent eller desorganiseret tilknytningsadfærd). Senere i livet kan de udvikle utilstrækkelig social adfærd i almindelighed, så som aggressive eller kortvarige, overfladiske relationer uden sans for tilknytning eller social ansvarlighed.

På baggrund af dette kræver det mange overvejelser og planlægning i institutionen at få hverdagens relationer til at fungere, for at få hvert enkelt barn til at føle, at det hører til, og at det føler sig forbundet med og værdsat af andre. Der ligger ofte et stort stykke arbejde forud, før man har fået roller og grænser på plads, så hverdagen fungerer – næsten som i en almindelig familie.