Session 10/13

Emne D: Relationsudvikling i institutionens lokale netværk

Børn og unge med omsorgssvigt og svært utryg tilknytning har ofte en adfærd, der kan skabe personalet imellem og mellem andre samarbejdspartnere, der også skal have omsorg for barnet, som fx skole, sagsbehandlere m.fl.

Først og fremmest kan det være vanskeligt at skabe et fælles syn på barnet. Ofte er barnets adfærd forskellig, alt efter om det er på institutionen, i skolen, eller hos forældrene – måske fungerer barnet fint det ene sted, og reagerer voldsomt det andet sted.

Ligesom en institutions personale og gennemgår en modningsproces sammen med det enkelte barn, skal institutionens personale og dens netværk også igennem en modningsproces, der tit er svær i starten for alle parter. Meget ofte udvikler der sig fordomme på alle sider: omsorgsgiverne føler sig misforstået, daginstitutionen eller skolen synes omsorgsgiverne er alt for optaget af barnets vanskeligheder, etc. Det svære i denne fase er ikke at låse fast på trods af alle skuffelser, men blive ved med at søge løsninger og fælles forståelser. Prøv at lytte til disse overvejelser i en plejefamilie om, hvordan forholdet til samarbejdspartnerne udviklede sig. Nogle af disse uenigheder blev først løst, da faderen i flere år havde siddet i skolebestyrelsen, hvor plejebarnet gik:

Tryk herunder for at afspille lydfilen: “Virkning på samarbejdspartnerne”.

SPØRGSMÅL FOR REFLEKSION OG DIALOG

10 minutter

• Hvilke tanker fik I her om samarbejdet i jeres netværk om jeres beboere?
• Er der relationer, der er fastlåste mellem jer og samarbejdspartnere?

CHECKLISTE FOR FORSTÅELSE

• Hvorfor har børn der er anbragt uden for hjemmet ofte et lavt selvværd og en følelse af hjemløshed?
• Hvad er de vigtigste faktorer i udviklingen af selvværd og følelsen af at høre til?
• Hvordan kan man arbejde med anbragte unges voksende forståelse af grænser, relationer og roller?
• Hvilke erfaringer har I gjort ift. at skabe en fælles forståelse i netværket af beboerne?