Session 10/13
Side 4/7: Emne B: Omsorgsteam og udvikling af barnets personlige identitetEmne B: Omsorgsteam og udvikling af barnets personlige identitet
HVORDAN PRAKTISERES DEN TRYGGE BASE – AT SKABE FAMILIELIGNENDE RELATIONER
For at kunne tilbyde børnene langvarige omsorgsgiver-barn relationer, skal måden hvorpå I planlægger jeres arbejde og jeres vagtplaner gennemgås og måske ændres. I session 9 – Kontinuitet i hverdagen – diskuterede I blandt andet, hvordan ændrede arbejdstider kan sikre barnet en stabil omsorgsgiver i dagtimerne. Måske har I brug for at diskutere dette igen ved afslutningen af denne session. Eller måske har I allerede skabt rammerne for familielignende grupper.
Hvad er nødvendigt for at få langvarige relationer til at fungere?
Her er nogle forslag og erfaringer fra andre, som I kan diskutere, når I har set på dem. I kan få brug for, at jeres leder er med i disse diskussioner, når I har fundet forslag til forbedringer. Se alle forslag igennem og vælg herefter det, I mener, er det vigtigste, som jeres projekt til næste session. I kan altid gå tilbage og inddrage flere ideer til udvikling:
ET TEAM, ANSVARLIG FOR EN GRUPPE BØRN
En brugbar arbejdsmodel – specielt i store institutioner – er at dele medarbejderne ind i grupper, så der er et dagligt team. Dette team er ansvarlig for at udføre de praktiske opgaver og arbejde med børnenes sociale relationer, den fysiske pleje og tilknytningsadfærd. Dette team er ”forældre-teamet” i forhold til en gruppe børn i langvarig anbringelse.
Teamet er ansvarlig for at skabe en brugbar, daglig/ugentlig/månedlig aktivitetsplan, for at lave observationer af børnene, skrive rapporter til møder og forslå, hvilken type placering barnet har brug for, når det er blevet tid til at forlade gruppen. Teamet er ansvarlig for at skabe en stærk gruppeidentitet og knytte bånd mellem børnene og i barn/omsorgsgiverrelationen.
STØRRELSEN PÅ TEAM OG BØRNEGRUPPE
Små grupper (8 børn eller mindre) giver rum for intimitet og personlige relationer. Små grupper er ofte udsatte, hvis et medlem forsvinder. Større grupper (9 børn og derover) tilbyder social variation men mindre individuel opmærksomhed fra omsorgsgiveren.
Spæd- og småbørn har naturligvis brug for den mindste gruppe og flere omsorgsgivere til at give nærhed og omsorg, men generelt bør 6 – 8 børn have 1-3 omsorgsgivere for at skabe en god social gruppe. Hvor mange ansatte, der er brug for, afhænger af opgaver og lokale forhold.
I en institution bør børn bo i familielignende grupper sammen med 4-7 andre børn, og i dagtimerne kan gruppen deles op for at deltage i forskellige aktiviteter, eller hele gruppen kan blive en del af en større samling (fx når alle grupper mødes for at spise eller deltage i sport).
For eksempel kan tre grupper på hver 5-8 børn spise sammen eller dyrke sport sammen, men bor separat resten af dagen. Hvis nogle børn har store problemer, kan de opholde sig i gruppen noget af tiden, hvis det er svært for dem at være med i store grupper. Men alle børn bør opleve, at den familielignende gruppe er deres primære gruppe, deres trygge base.
I gruppen bør barnet have en voksenrelation, der er speciel vigtig og en omsorgsgiver (eller to), der har en særlig opgave i forhold til det bestemte barn. Der er normalt en omsorgsgiver, der har rollen som ”primær omsorgsgiver” for 2-4 børn, afhængig af omstændighederne.
Set fra barnets perspektiv bør det opleve, at det er den primære omsorgsgiver, der træffer alle vigtige beslutninger omkring det, hjælper det med at føre dagbog over sin historie, hjælper ved at tale med det om eventuelle konflikter og omgang med andre børn. Hvis den primære omsorgsgiver er tvunget til at forlade institutionen – for noget tid eller permanent – bør barnet få en ’farvel-session’ med den voksne og blive introduceret til den nye primære omsorgsgiver.
Hvis den primære omsorgsgiver ikke er til stede, er det de andre ansatte, der tager sig af barnets behov og svarer på eventuelle spørgsmål med reference til barnets primære omsorgsgiver.
Et eksempel: ”Anna (den primære omsorgsgiver) er her ikke lige nu, men jeg tror, at hun vil sige dette eller hint eller beslutte det ene eller det andet vedrørende dig”.
GRUPPEDISKUSSION
15 minutter
Diskuter kun de emner, som I finder væsentlige – Måske har I allerede praktiseret noget af nedenstående:
- Hvad er vores nuværende størrelse på medarbejder-teams? Hvilke ansvarsområder har disse teams i forhold til sociale relationer med børnene?
- Er vi parate til at give de enkelte teams det ovenfor nævnte ansvar i de beskrevne opgaver i forhold til en gruppe børn? Hvad bør vi arbejde med, indtil vi er parate?
- Har vi et ’Primær-omsorgsgiver’-system? Hvad kan vi gøre for at designe og forbedre systemet?
Hvert barn bør have sit eget personlige område: Dette kan være en del af soverummet, eller at barnet har sin egen stol, der hvor måltiderne bliver serveret. Det kan også være en kasse eller et aflåst skab, som kun barnet og omsorgsgiveren må åbne.
En særlig genstand: For spæd- og småbørn kan det at have en særlig, personlig ting være identitetsopbyggende. Det være en speciel bamse, et stykke legetøj eller en T-shirt med affektionsværdi eller noget andet. Omsorgsgiveren hjælper barnet med at beskytte det personlige område mod at blive invaderet af andre børn.
For at støtte barnets voksende selvbevidsthed: Leg med spejle, at lade barnet høre sin egen stemme optaget på en optager, eller at lade barnet se sig selv på små videoklip i gang med daglige aktiviteter m.m. er alt sammen væsentlige værktøjer. På denne måde kan barnet lære at blive opmærksom på sig selv og få forståelse for, hvordan det påvirker andre omkring sig.
Et billede af hvert barn kan sættes på deres senge eller andre steder og barnets navn kan skrives med stærkt farvede bogstaver.
Når det drejer sig om skolebørn eller ældre børn: Hvert barn kan have sin egen dagbog. Hver dag kan I tale med barnet om, hvad der er sket i dag, eller hvad barnet er interesseret i, og det skrives ned i bogen enten af barnet selv eller i fællesskab med jer – afhængigt af barnets alder og udvikling. Hvis det kniber med tiden, kan det gøres til en gruppeaktivitet, hvor børnene efter tur får 3 minutter til at fortælle om deres dag.
Ved lejlighed kan I tage billeder af barnets aktiviteter og sætte dem i bogen.
Alle informationer omkring barnets familie bør også diskuteres med barnet og skrives ned.
Førskole- og skolebørn skal også have et andet personligt rum, der bør indregnes i planlægningen: Retten til at have alene-tid uden at skulle forholde sig til andre – børn eller voksne.
For børn med adfærdsproblemer kan det være udmattende at skulle forholde sig til andre hele tiden og i stedet for at isolere dem, hvis de har været ophidsede, kan det afhjælpe mange sociale problemer løbende at tilbyde dem korte pauser, hvor de kan være alene. Det kan være, når barnet laver sit hjemmearbejde, eller når der ellers er en naturlig anledning.
“Vi har lavet en plakat på væggen og det fungerer rigtig fint. For hvert af børnene har vi lavet en erindringsboks. Foto, tegninger, sko m.m. Det er ret sjovt, men også lidt trist.”
Medarbejderudtalelse
BRAINSTORM I GRUPPEN 10 MIN.
- Hvad inspirerer disse forslag jer til?
- Har nogen af jer allerede gode ideer eller traditioner i har udviklet, der understøtter barnets oplevelse af at have et personligt rum – både fysisk og socialt?
- Hvordan skaber i praktiske rammer og dialog i medarbejdergruppen og med barnet/den unge, der skaber bevidsthed om respekt for personlige og fysiske grænser? Hvordan kan et møde med en dialog om grænser foregå?
- Hvilke værktøjer (dagbog, videoklip, andet) kan i bruge til at styrke barnets bevidsthed om, hvem det er, og hvordan dets adfærd påvirker andre?