Select Page

Session 8/8

Side 2/7: Hvorfor er det en professionel opgave at kunne tale åbent om tab og adskillelse?

Hvorfor er det en professionel opgave at kunne tale åbent om tab og adskillelse?

Formålet med denne session er ikke at den professionelle skal være terapeut. Derimod skal man kende reaktioner på sorg og adskillelse, og hvordan disse reaktioner viser sig i adfærden. Som den berømte psykolog Freud sagde: “De bedste terapeuter er ikke psykologerne – det er dem der arbejder med børnene i hverdagen”.

At miste nogen er en del af livet, og ikke skadeligt i sig selv. Men forskningen viser, at tab der ikke tales om aktiverer tilknytningssystemet og bliver ved med at forstyrre følelserne og hindrer læring og social udvikling. Det viser sig som adfærdsproblemer, selvskade, og at man som ung langt lettere kommer ind i kriminalitet og misbrug for at dulme smerten.

det afgørende ved tab og svær adskillelse er ikke selve tabet, men hvordan man lærer at komme over det og får følelserne i ro, så man kan acceptere det og  leve med det som en livserfaring og en ny styrke.

De fleste vanskeligheder hos de børn og unge i arbejder med skyldes at de ikke har nogen at tale med om tabsoplevelser.

Denne session handler om hvordan i kan udvikle større åbenhed om tab, så børnene og de unge får en positiv forståelse af deres egne vanskeligheder, og forslag til pædagogisk praksis.

Lad os først se på jeres egen værdifulde viden, og i resten af sessionen hvordan denne viden kan bruges pædagogisk i dialoger med børn og unge.

DIALOG OM TAB OG STYRKE

INTERVIEWS TO OG TO, 10 MINUTTER TIL HVER   Tænk på en svær adskillelse, et tab, eller første gang du var adskilt fra dine forældre i længere tid, f.eks. start på skolehjem.

    • Hvor gammel var du da det skete?
    • Hvilke følelser gav det dig?
    • Hvordan påvirkede det din tillid til voksne og din adfærd overfor dem?
    • Hvordan påvirkede det dine venskaber?
    • Hvordan påvirkede det din lyst til at lære og din skolegang?
    • Hvordan var det at møde nye omsorgsgivere – afviste du dem?
    • Hvad gjorde voksne, som hjalp dig mest med at komme over tabet?
    • Hvor ser du børnene eller de unge reagere som du gjorde i dit arbejde?

    Lad os nu se på hvordan forskningen viser at børn og unge normalt reagerer på tab, og hvordan i kan bruge jeres livserfaring i arbejdet: