Session 8/8

Emne A: Alder 0-7 år

Målet med jeres arbejde er ikke, at barnet skal være glad hele tiden. Hvis I gradvist kan reducere voldsomheden i barnets reaktioner på adskillelsen, har I hjulpet barnet til at reagere normalt. At være lidt genert og følsom er normalt – den eneste forskel er, hvor voldsom reaktionen er. Det er ikke normalt, at barnet går i en tilstand af ekstrem panik, når I forlader lokalet, men det er helt normalt, at det græder eller bliver lidt skuffet, når det bliver ladt alene.

Her er nogle forslag, I kan bruge. Hvad der hjælper, afhænger meget af den enkelte relation mellem medarbejderne og det pågældende barn. Så I skal ikke forsøge at gøre “det rigtige”. Prøv at være følsomme, kombiner løsningerne på jeres egen måde og tag noter hver dag om, hvordan barnet reagerer på jeres indsats.

• Diskuter mulige ændringer i vagtplanerne for at give børn de samme omsorgsgivere eller lærere i dagtimerne i så høj grad som muligt. For eksempel så to omsorgsgivere er ansvarlige for en bestemt gruppe børn.
• Øv de fire dimensioner af ”Tryg omsorgsgiveradfærd” (se session 4). Det er svært at arbejde med et meget tilbagetrukket eller et konstant omklamrende barn uden at blive påvirket negativt. For at holde jer selv åbne for kontakt, selvom barnet ikke reagerer normalt, bør I tale jævnligt med hinanden i medarbejdergruppen om, hvordan I har det med det.
• Brug fysisk kontakt: f.eks. at sidde tæt sammen i en sofa, give svingture, bruge knusere og evt. at sidde på skødet. Vær meget tålmodig for det kan tage måneder eller år, før barnet viser mere normal tilknytningsadfærd såsom at nyde at blive krammet, sidde på skødet eller blive nusset .
• Vis barnet, at I er til stede og forvent at det har et større behov for tryghed og jeres tilstedeværelse i længere tid, end børn normalt har.
• Leg ofte gemmeleg eller skjul med  børnene. Denne form for leg vil hjælpe barnet med at håndtere adskillelse som noget glædesfyldt og sjov.
• Aktiviteten hjælper også børnene med at danne en stabil indre forestilling om jer, som om i altid er til stede. Det gør barnet mindre afhængig af jeres fysiske tilstedeværelse. I kan også skjule genstande og lade børn lede efter dem – det hjælper også børnene til at forstå, at mennesker og ting stadig er der, selvom man ikke umiddelbart kan se eller høre dem.
• Afhængigt af barnets modenhed og forståelsesniveau: I stedet for bare at forlade barnets værelse ved sengetid, kan I lege denne leg: Børnene skal selv “sende jer væk” fra soveværelset og kalde jer tilbage, hvis de bliver bange. På den måde kan de opleve en følelse af at kontrollere adskillelsen i stedet for bare at være passivt “forladte”. I kan derefter rose dem for at være modige nok til at sende jer “væk fra soveværelset” i endnu længere tid. I kan binde en snor til jeres tøj, så børnene kan trække jer tilbage til sengen. Det er en sjov leg!

Når I har besluttet, hvordan I vil forsøge at kombinere de ovennævnte metoder, kan I skrive dem ned og også notere, hvad hvert enkelt barn reagerer mest positivt på.