Session 8/8
Side 6/7: At hjælpe større børn og unge med at overvinde tabAt hjælpe større børn og unge med at overvinde tab
ÅBEN DIALOG HJÆLPER MED AT OVERVINDE TAB – AT SKABE RUM FOR ÅBEN DIALOG
Forskning i adskillelsesreaktioner viser tydeligt betydningen af en åben dialog med omsorgsgiveren.
Når et barn taler om eller arbejder med oplevelser af adskillelse, reorganiserer det følelser og tanker om, hvad det har oplevet. Følelserne af tab bliver mindre og mindre intense for hver gang, og erindringerne og forståelsen bliver bedre organiseret, indtil barnet når samme niveau som andre børn og kan føle en naturlig sorg, som ikke forstyrrer dets sindstilstand og trang til at lege, udforske og lære. Formålet med jeres arbejde er ikke at tage al sorg væk, men at hjælpe barnet til at have mindre intense og kaotiske følelser.
Forskning viser også, at hvis omsorgsgivere benægter, ignorerer eller forsøger at bagatellisere tidligere tab, vil det ikke forbedre deres håndtering af deres egne reaktioner, og det kan være ødelæggende for deres videre personlighedsudvikling.
Følgende udtalelse fra interviews med tidligere adopterede og anbragte børn er almindelig: “Ingen talte nogensinde til mig om det, der var vigtigst – at jeg havde mistet mine forældre, og at jeg havde en familie jeg ikke kunne være hos”.
Hvis en svær tabsoplevelse ikke bliver talt om, kan de uhensigtsmæssige sorgreaktioner “bide sig fast” og ende i social elendighed.
Så jeres professionelle opgave er at arbejde på at skabe et rum, hvor barnet føler sig fri og opfordret til at indgå i dialoger om, hvad det har oplevet i fortiden. Dette kan ske gennem en række aktiviteter.
Det er en god ide at beslutte, hvordan og hvornår I vil snakke med børn eller unge om tab. Det er en god idé at gøre det samtidig med praktisk dagligt arbejde med en gruppe eller klasse som i kender godt, og som er blevet trygge ved jer. En sådan situation kan være en god ramme for dialogerne. Vær tålmodig – denne dialogproces skal foregå løbende for at give resultater.
Når i f.eks. har fortalt en historie om et tab fra jeres eget liv har I skabt et rum, hvor der kan tales åbent om tab.
Bare lyt og lad børnene og de unge tale frit, hvis de har lyst til det – nogle reagerer måske ikke lige i situationen; det vil tage en dag eller to, før barnet vender tilbage til, hvad du sagde. Hvis et barn begynder at tale, kan man nikke og lytte med interesse for, hvad det tænker eller føler.
Måske er det alt, hvad i behøver at gøre i den første lange tid:
I hjælper børn og unge med at hele sårene blot ved at tale åbent om tab og vise, at I er villige til at dele og lytte.
I kan også beskrive jeres arbejdsplads for eksempel på denne måde: “I denne institution ved vi alt om at miste forældre og hvordan børn og reagerer naturligt på det. De reagerer ofte ved at trække sig tilbage, ved at “nedfryse deres sjæl” og sige, at de er ligeglade med det hele. Meget ofte føler de, at de er uden værdi. Alle disse reaktioner er meget naturlige og sunde, men svære at forstå for andre. Men her ved vi en masse om, hvordan man kan hjælpe børn og unge med at arbejde med og komme over adskillelser de har oplevet. Det hjælper at tale om det, de får venner og har det sjovt i skolen igen. Alle de voksne her ved selv, hvad det betyder at miste og hvordan man kommer over det og bliver stærk alligevel. Måske tror du ikke på det lige nu, men her har vi set mange børn og unge begynde at leve igen og nyde livet”.
ULEMPER I BARNETS TABS-STRATEGIER
Når I er sikre på, at børnene og de unge føler, at I lytter tålmodigt til dem og forstår deres reaktioner uden bebrejdelser, kan I starte en dialog om fordele og ulemper ved den strategi, barnet eller den unge har udviklet:
For eksempel:
“Fordi jeg som barn sad på mit værelse hele dagen og tegnede, var jeg faktisk god til at tegne og male, da jeg blev voksen. Det var den gode side af det – i dag laver jeg billeder i min fritid. Men jeg var også meget, meget ensom, fordi jeg ikke turde gå ud og blive venner med andre. Hver gang jeg tænkte over det, stoppede jeg, lige før jeg skulle til at åbne døren, fordi jeg var bange for at blive afvist eller gjort til grin. Så den dårlige side var, at jeg ingen havde at lege med. Jeg spurgte heller aldrig nogen i skolen, om vi skulle være venner – kender du den følelse?”
På den måde viser I på en blid måde, at dets strategi i virkeligheden fjerner frygten i øjeblikket, men i det lange løb gør det også barnet ensom. I kan derefter tale om, hvordan børn kan være bange for at blive afvist igen eller miste nogen, de kan lide.
FORESLÅ ALTERNATIVE MÅDER
Det næste skridt er at få barnet eller den unge til at tænke på andre måder, der er bedre til at håndtere frygten for endnu et tab eller en ny afvisning.
For eksempel:
“En dag forstod jeg, at jeg ville blive ensom for evigt, hvis jeg blev siddende alene på mit værelse. Jeg var meget bange for, at de andre ville sige nej, hvis jeg spurgte dem, om vi skulle være venner. Men min tante fortalte mig, at hvis man vil have venner, får man måske otte ”nej’er” og kun to ”ja’er”, men disse to gange” ja” kan blive ens bedste venner.
Min tante fortalte mig også, at der ikke er noget galt i at blive passet af andre, og at der ikke er nogen grund til at skamme sig over det. Faktisk er der tusindvis af børn, der lever uden deres forældre. Så begyndte jeg at invitere klassekammerater hjem at lege efter skole, og min tante hjalp mig med at tale med dem. De fleste af dem sagde nej, men en af dem sagde ja, og vi var de bedste venner i årevis. Måske vil du også være stærk nok til at overvinde din frygt og begynde at spørge andre en dag”
Her følger forslag til hvordan emnerne “Tab, adskillelse og styrke” kan indgå i aktiviteter og læreplaner:
TAB, ADSKILLESE OG STYRKE I AKTIVITETER OG LÆREPLANER
Livshistorier
I kan give dem et kamera med video-funktion og hjælpe dem med at lave og redigere en lille film om deres livshistorie. Eller et interview med ældre grønlændere om, hvordan de reagerede på at miste eller adskilles fra forældre eller venner.
Med støtte kan alle unge give eksempler på at miste, for eksempel en bedsteforælder eller en anden person eller en ting, ved hjælp af tegninger, teater, osv.
De unge kan finde/ spille musik og sange der handler om at miste nogen, og musikstykker om genforening, håb og glæde.
Arbejde med temaet i børnehjem eller skolehjem
Når en gruppe unge har været der så længe at de er kommet til Fortrolighedsfasen, introducerer to medarbejdere et eftermiddagstema ved et hyggeligt bord.
“Vi har set at mange af jer tit ikke ser glade ud, og at i savner jeres venner og familier. Det er ikke nemt at skulle skilles fra dem man kender. Det kan også betyde at man mister lysten til skolearbejdet og at være sammen med andre.
Det ved vi selv alt om, og vi tror at i kan bruge noget af vores viden om hvad der er helt almindelige reaktioner på adskillelse. Det kræver at i lytter med respekt, når vi fortæller jer noget der betyder noget for os
Så nu vil Aappalittoq først fortælle hvordan det var for hende at komme på skolehjem da hun var 14. Bagefter vil jeg, Qajaliq, fortælle om dengang min far forsvandt på havet da jeg var syv, og hvordan det påvirkede min skolegang. Som i kan se har vi begge to lært os hvordan man kommer stærkere ud af sådanne oplevelser ved at tale med andre om det, og det er disse oplevelser, der har givet os lyst til at arbejde med jer her på stedet.
Vi ved også fra os selv, at meget af det ballade og protester i laver til daglig handler om at at det er svært at acceptere andre voksne når man savner andre, så i skal vide at det ikke betyder noget for os.
Bagefter kan vi tale om hvordan skift og adskillelser påvirker jer – i kan fortælle noget hvis i har lyst, men i behøver ikke at gøre det. (historierne fortælles, 2 x 5 minutter)
Så hvad tænker i nu om det vi har fortalt?
Vi lytter uden at kommentere. (der kan gå et stykke tid før de unge kommer i gang, men lad dem blot tænke sig om).
Temamødet kan gentages med faste mellemrum, så de unge vænner sig til åben dialog.
Temauge i skolen om tab og styrke
Som aktivitet i skolen kan læreren lave en temadag eller temauge om “At miste nogen eller noget, du holder af – sådan bliver du stærkere!”.
Denne aktivitet kan inkluderes i andre fag i læreplanen: hvordan beskrives og håndteres tab i forskellige kulturer, historie, litteratur, musik, online søgninger, etc.
Skriv herefter ned hvordan, hvornår og hvor I kan bruge et af disse forslag, eller brug jeres egne professionelle erfaringer i pædagogiske aktiviteter – inspireret af denne session. Tag noter efter arbejdet med jeres plan: Hvordan gik det, hvordan reagerede børnene, hvad var svært for jer, hvad lærte I af at prøve, hvordan vil I fortsætte?